Kvinden bag

Mit navn er Tine Rossel og jeg er stifteren af Nordic Birth konceptet.

Jeg er født i 84′, uddannet fysioterapeut i 2009, gift og mor til to hjemmefødte døtre. Jeg dyrker alt hvad der kan kobles til “den naturlige livsstil” og min store passion er at hjælpe kvinder til at få den bedste fødselsoplevelse overhovedet mulig. Mit hjertebarn er hjemmefødsler, men alt hvad der kan relateres til en naturlig fødsel går jeg stærkt ind for 🙂

Jeg tror virkelig på, at det at føde sit barn 100% naturligt og i takt med sin krops instinktive fødekræfter er den største gave en kvinde kan give sig selv! Jeg har selv oplevet det, og kan stå inde for fødslens transformerende kræfter. Det at føde er ikke en kvindes ret, men hendes privilegium. Ikke blot får man et barn ud af det (!), men i fødslen ligger der også potentialet for at tappe ind til en styrke, handlekraft og hengivelse til livet generelt som ikke findes noget andet sted. Det er en decideret velsignelse at føde sit barn naturligt og noget man som kvinde bør gå ind til med respekt, ydmyghed, glæde og forventning.

Meeeeeen, sådan har jeg ikke altid haft det  med fødsler… 😉

Min første fødsel:

Da jeg blev gravid i 2011 var jeg helt på bar bund. Jeg vidste at jeg gerne ville prøve at føde hjemme hvis det var muligt, men derfra anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre for at blive klar til fødslen. Jeg meldte mig derfor til et populært fødselsforberedelses-kursus som jeg fulgte til punkt og prikke. Jeg lavede hjemmeøvelserne som primært omhandlede indøvningen af specifikke vejrtrækninger til at “holde styr” på veerne når den tid kom. Derudover var der en presseteknik som skulle læres før fødslen. Jeg følte mig meget klar og var sikker på, at de der kvinder som bare ikke kunne klare veer og måtte have epidural-blokade eller andet smertestillende under fødslen var da en lidt svage (en smule hoven, tjoo). Jeg tænkte at hvis jeg havde styr på smerterne, så kunne resten af fødslen da ikke have de store overraskelser.

Terminen kom og gik og en uge efter gik jeg så i fødsel – derhjemme som planlagt. Ved 15.30 tiden fredag eftermiddag kan jeg huske at jeg nu var sikker på, at det var veer jeg havde. Nivene blev mere rytmiske og slimproppen var gået. Det gjorde ikke særlig ondt og jeg glædede mig bare til det rigtig kom i gang så jeg kunne bruge min indlærte teknik og få fødslen klaret – den kunne bare komme an!

Ved 23.30 tiden havde jeg taget en seriøs u-vending… Veerne gjorde jo helt enormt ondt?!?! Jeg havde regnet med at kunne holde fokus vha. min specifikke vejrtrækning men nej, det virkede bare ikke for mig. Jeg var pludselig igen fuldstændig på bar bund, men denne gang var jeg midt i fødeland og havde ikke mulighed for at lave en ny “strategi” til at klare det. Jeg blev panikslagen. Ikke udadtil, men inden i. Jeg sad bare i mit fødekar musestille og sagde ikke noget til hverken min mand eller til jordemoderen der var ankommet ved 2 tiden. Hun havde forresten undersøgt mig ved ankomst og konstateret at jeg var 5 cm åben. 5 cm! Og jeg der var sikker på at nu skulle jeg da til at presse snart! Jeg ville bare væk derfra og havde helt enormt ondt af mig selv.

Ved 5 tiden havde jeg dog allerede åbnet mig 10cm og var klar til at presse. Til min glæde kunne jeg godt bruge den presseteknik jeg havde lært og fik uden de store problemer min første datter ud efter en halv time. Alt i alt havde fødslen ca taget 14 timer hvilket var virkelig hurtigt (førstegangsfødende tager i gennemsnit 24 timer ca) og jordemoderen var glad og tilfreds og konstaterede at det var en “flot hjemmefødsel”. Og jeg var glad og tilfreds over at det var overstået… men nogen succes følte jeg mig ikke som. Langt fra faktisk. Men det holdt jeg lidt for mig selv for alle andre fortalte mig jo hvor imponerende flot en fødsel jeg havde gennemgået, og så endda hjemme, wauw, godt gået, tænk du turde, flot flot! Jeg lagde hurtigt utilfredsheden og skuffelsen fra mig og blev hovedkulds forelsket i min lækre lille baby. Livet var godt 🙂

Men så…

Min anden fødsel:

…blev jeg gravid igen.

Min datter var nu lidt over 2 år, og det passede os perfekt med at der ville være 3 år imellem børnene. Vi blev super glade for den hurtige graviditet – første hug, sådan 😉 – men den gode stemning blev for mit vedkommende dog hurtigt vendt til gru over at skulle føde igen. Faktisk skubbede jeg det fuldstændig fra mig de første 4 måneder, og var lidt i fornægtelse over hvordan denne her baby skulle komme til verden. Efterhånden måtte jeg dog erkende for mig selv, at hvis jeg ønskede en anden fødselsoplevelse end den første, så måtte jeg prøve noget nyt, gøre noget andet. Jeg var godt klar over, at jeg måtte bevæge mig ud over det “normale” fødselslitteratur, for ifølge det etablerede system så havde jeg jo gennemgået min første fødsel til perfektion – hurtigt, ukompliceret, ingen smertelindring, topscorer i APGAR og endda med en ammeteknik som havde baby og jeg aldrig lavet andet. Men da det ikke var det etablerede system der skulle føde mit andet barn, men mig selv, så måtte jeg gå en anden vej 🙂

Jeg gik derfor på nettet og søgte på alt hvad der handlede om naturlig fødsel. Jeg gennemlæste sider der omhandlede vandfødsler, lotusfødsler, bevidste fødsler (“concious birth”), orgasmiske fødsler og meget andet. Og lidt efter lidt fik jeg stykket mig en masse viden sammen som jeg implementerede i min forberedelse til fødslen. Jeg følte at hvor jeg før kun havde set på fødslen som sort og hvid, blev der nu sat farver på – en hel regnbue af dem. Jeg fik mig også flere aha-oplevelser ift oplevelsen af min første fødsel, og begyndte at forstå hvorfor jeg bl.a. havde følt mig så handlingslammet under veerne.

Jeg arbejdede ihærdigt med min forberedelse – mindet om den første fødsel lå hele tiden i baghovedet – og følte mig efterhånden klar og spændt på den forekommende fødsel. Det skulle selvfølgelig også være en hjemmefødsel og gudskelov for det, fandt jeg senere ud af…!

Terminen kom og gik ligesom første gang. Denne gang gik jeg 8 dage over tid og de dage føltes meget lange husker jeg. Min baby havde allerede ca. 3 måneder inden terminen lagt sig på plads godt nede i bækkenet, og jeg havde derfor rimelig længe gået rundt med en “håndbold mellem benene” – ikke noget der havde som sådan generet mig, men nærmere givet indtryk af, at hun måske kom lidt før terminen. Jeg var derfor en smule utålmodig, men blev ved med at lave mine forberedende øvelser som hjalp meget.

Mandag morgen 8 dage efter terminen stod jeg op ved 6 tiden for at tisse og lagde mærke til en del slim i mine underbukser. Hurra! Så sker der nok snart noget tænkte jeg. Jeg lagde mig til at sove igen fuld af forventning. Et par timer senere vågnede jeg og igen var der mere slim, men ellers ingen tegn på noget. Så jeg fortsatte dagen som jeg plejede sammen med min mand og datter (jeg havde dog sagt jeg synes han skulle blive hjemme, just in case), og mærkede ikke rigtig mere til hverken baby eller mit underliv. Kl. 19 lagde jeg mærke til nogle små niv i underlivet som kom med ca 7 minutters mellemrum, men absolut ingen smerter. Suk, tænkte jeg, hvor længe skal det vare før der sker noget mere… 19.45 havde vi lagt vores datter i seng og lå og hvilede os sammen med hende, kunne jo ligeså godt få hvilet mig, for der ville da gå lang tid endnu.

19.55 mærker jeg et “smølfespark” i underlivet og mit vand går. Jeg skynder mig ud på toilettet hvor vandet bare fosser ud. Yes! Så er vi igang! Og så kom veerne. De rullede ind over mig og var meget intense lige fra starten af. Mine svigerforældre kom og hentede min sovende datter kl 20.15 og der var jeg allerede dybt i ve-land. Der blev ringet efter jordemoderen som ville skynde sig at komme. Og så var jeg ellers i fødsel. Jeg rokkede frem og tilbage på alle fire, jeg rullede mine hofte og bevægede mig fuldstændig som krop havde brug for. Jeg arbejdede intenst med veerne og var alt andet end handlingslammet 🙂 Min mand fik fyldt karret en smule op men havde samtidig travlt med at snakke med jordemoderen som havde svært ved at finde vores lejlighed. I retrospekt tænker jeg hun måske bare skulle have lyttet efter den, for det kunne virkelig høres at jeg var i fødsel! Jeg havde hele tiden åben mund og ud af min mund kom der en slags høje, primale “aaaaah!” -råb. Det var ikke paniske skrig, men derimod forløsende råb der ligesom skød smerten ud af kroppen på mig. Jeg husker at jeg selv var lidt overrasket, for under min første fødsel sagde jeg ikke en lyd.

Veerne blev hurtigt kraftigere og omkring kl. 20.55 (kun en time efter vandet gik) putter jeg hånden mellem benene og mærker et fint lille hoved støde mod min bækkenbund. Jeg havde ikke planlagt at mærke efter selv, men intuitivt gjorde min krop hvad den skulle, hvilket indebar at tjekke hvor åben jeg var – helt åben. På det tidspunkt stod jeg på alle fire i karret og havde vandslangen presset mod mit underliv for hver ve der kom. Jeg kiggede op på min mand og sagde mellem to veer at “nu kommer hun”, og mente med det, at han skulle gå om og tage imod. Jordemoder eller ej, baby er på vej.

I det jeg siger det, ringer telefonen og jordemoderen står uden for døren, kl. er 21.00. Hun styrter ind samtidig med hun tager handsker på og går om bag ved mig mens hun siger: “Hej-jeg-hedder-Joan-jeg-er-jordemoder-du-må-godt-presse-nu!”. Men da der ikke er vand nok i karret beder hun mig om at stå op. Jeg holder godt fast i min mands underarme, rejser mig op og presser én gang og får hovedet ud, gisper et par gange og giver så slip på resten af kroppen. Ud kommer min baby og jeg får hende i armene og bliver støttet et par skridt hen til vores briks hvor vi sammen lægger os ned med dyne på. Kl. er 21.03 og jeg har født min anden datter.

Min første tanke er “er det allerede overstået?! :-D, umiddelbart efterfuldt af “WOW! Nå så det er sådan kvinder skal føde… fantastisk!”.

Vi ligger lidt og jordemoderen presser lidt på min mave hvorefter moderkagen kommer ud. Den bliver lagt i en skål , navlestreng stadig intakt. Herefter undersøger hun mig og konstaterer hurtigt at jeg ikke behøver at blive syet da jeg kun har fået en lille overfladisk skramme, som lukker sig selv.

Min mand og jordemoderen går ud i køkkenet og lader mig og min lille baby ligge alene sammen. Der er sat noget særligt fødselsmusik på, jeg ligger under min dyne i min stue med dæmpet lys og er så lykkelig og stolt som jeg aldrig før har været. Min mand kommer ind igen – efter at have givet jordemoderen lidt chokolade sammen med til den bog hun læser i – og vi ringer til familie og venner for at fortælle den gode nyhed. Efter en times tid kommer jordemoderen ind igen og undersøger babyen. Det er også her hun klipper navlestrengen som nu har fået lov til at være på en time efter fødslen og helt sikkert er færdig med at pulsere. Baby får topscorer og hun begynder hurtigt at amme. Herefter tager jordemoderen afsted, men ikke før hun hjerteligt takker os for en fantastisk fødsel. Hun tilføjer: “Jeg ser så mange kvinder prøve at føde med hovedet – hvor var det fantastisk at være med til en fødsel hvor du 100% fødte med kroppen”. Jeg udtrykte min overraskelse over at jeg ikke var gået i stykker når nu det gik så hurtigt (en såkaldt “styrtfødsel”), hvortil hun svarer at jeg har gispet de helt rigtige steder undervejs i forløbet og ellers haft en kropsbevidsthed som gjorde at min krop regulerede det hurtige forløb perfekt. Endnu en gang er jeg mega stolt og sender en kærlig tanke til min grundige forberedelse: “fedt, det har virkelig virket”, tænker jeg.

Tiden efter fødslen går med al opmærksomhed på den lille nye og vi får hurtigt dagene til at gå. Efter nogle måneder begynder der dog at samle sig nogle tanker. Jeg føler virkelig at min fødselsoplevelse var alt det den kunne være, og mere. Ikke nok med at jeg fødte hurtigt og godt, jeg føler samtidig at jeg har “avanceret i graderne” i min kvindelighed. Jeg har tappet ind til det som vi kvinder virkelig kan, og altid har kunnet. Og det føltes fantastisk.

Det er samtidig ikke noget jeg tror kun er mig forundt – alle kvinder har mulighed for at få samme fødselsoplevelse (omend en anden slags fødsel)!

Disse tanker samler sig de næste par måneder stille og roligt til et forankret koncept som jeg så bruger et halvt år på grundigt at nedskrive og renskrive. Dette 50 siders skriv sender jeg ud til forskellige mennesker (bl.a. en jordemoder) og alle tilbagemeldinger er begejstrede.

Herefter er Nordic Birth “født”, og jeg kunne ikke være mere stolt og lykkelig over at kunne få lov til at hjælpe andre kvinder til en ligeså fantastisk og livsændrende fødselsoplevelse som jeg selv havde. Det er mit drømmearbejde og samtidig hver gang en opgave som jeg går til med den største respekt, ydmyghed og taknemmelighed.

Jeg håber dette har givet dig lyst at vide mere om Nordic Birth fødselsforberedelse og det kan du gøre her 🙂

-Tine Rossel, ejer af Nordic Birth

Den gode fødsel kommer naturligt som følge af den gode forberedelse.

 

Nordic Birth er et fødselsforberedelses-tilbud til dig der ønsker at lære at føde dit barn på den mest naturlige måde.

Det er til dig som håber på en fødsel fri for kemi og medicinske indgreb/smertelindring.

Det er til dig der vil have en naturlig fødsel – måske endda en hjemmefødsel!

Det er samtidig til dig der gerne vil opleve at en god fødsel er mere end bare fravær af sygdom/komplikationer.

En god fødsel indeholder, ud over en sund og rask mor og baby, også kæmpe potentiale for selvudvikling. Det er et potent overgangsritual som giver kvinden indsigt i ægte feminin styrke og giver hende en ballast og et overskud som hun kan trække på resten af sit liv. Men det kan også være en traumatisk oplevelse hvis den gravide ikke har forberedt sig til den omfattende proces det er at bringe en baby til verden.

Hos Nordic Birth fødselsforberedelse

  • lærer du præcis hvordan du gør dig 100% klar til hvilken som helst fødsel du måtte få
  • øver vi kroppen helt konkret i at håndterer smerte uden at gå i panik eller blive handlingslammet
  • får du viden om naturlig bevægelse (“Natural Movement”) og hvordan det kan hjælpe din baby hurtigere til verden
  • får du konkrete stillinger og bevægelser du kan bruge under fødslen
  • får du UNIK information om fødsler og hvorfor ikke to fødselsoplevelser er ens
  • får du værdifulde værktøjer til selvterapi til brug i din graviditet – og alle andre aspkter af dit liv
  • få du medlemskab i en lukket Facebook gruppe sammen med andre kursister til fælles støtte og vejledning
  • og meget mere…

Alt dette er samlet i 4 overskuelige moduler:

Krop, Hjerte, Essens, Forløsning.

Undervisningen foregår i hyggelige lokaler og der er max. 10 kursister på hvert hold. Der er teoretisk undervisning efterfulgt af praktiske øvelser for hvert modul. Derudover bliver der gennemgået hjemmeøvelser til brug udenfor undervisningen. Hjemmeøvelserne implementeres løbende så de indgår som en naturlig del af din hverdag og al information er udfærdiget så du nemt kan danne dig overblik.

Læs mere om modulerne her og book din plads!

Du kan også læse om mine egne hjemmefødsler og få historien bag det helt unikke koncept her!

 

Hvis du under din graviditet har klargjort dig tilstrækkeligt og rigtigt til fødslen, så vil du af dig selv føde naturligt, ukompliceret og kompetent.